Fortæl mig om kollibrien og hånden der bevæger sig i cirkler
Mit værk
Mit værk folder sig ud indenfor mit arbejde med det analoge farve-fotografi. I forlængelse af fotografierne skriver jeg en række tekster. Mine fotos og tekster former sig som en slags portræt af det sted, hvor jeg på et givent tidspunkt befinder mig. Jeg lader mine pejlemærker forsvinde og rejsen blive til i en konstant bevæ- gelse gennem verdener, virkelige som mentale, og mit arbejde med fotografiet bliver en måde at orientere mig i denne fremmede verden på.
1) Kaktussen har fået en blomst på en lang stængel i løbet af natten. Dit hår blev gråt og øjnene hvide 2) Den sidste række tænder før verdens ende 3) De er drømmere på deltid, og cykler med pakker på cyklerne 4) Bærrene løber sammen for det samme blik 5) Stemmerne vendte aldrig tilbage
Mit fotografiske arbejde former sig som om en slags dobbelt-portrætter, hvor person og sted spejler sig i hin- anden. Jeg lader bylandskabet tale ind gennem det menneske, som portrætteres, og lader fotografierne folde sig ud gennem stedernes særegne stemning - gennem deres tone, som taler ind gennem fotografiet. Bliver mennesket transformeret i mødet med bylandskabet? Træder mennesket frem påny, når det bliver knyttet så tæt sammen med den personlige historie, både sin egen og min - er nogle af de spørgsmål, jeg kredser om. Hvordan forholder mennesket sig til omverdenen, når det træder ind i bylandskabet med sine minder, dag- drømme og mareridt?
1)Og de lange tråde erindringer består af 2) Vi mindes stadig dem, der forsvandt på Plaza de Mayo 3) Frøkapsler på bilens tag (sort mod gult) 4) Jeg modtog et polaroid med posten. Der var en park på billedet. Billedet var meget mørkt, men var der ikke noget, der glimtede inde mellem træerne? 5) I dag har byen forandret sig. Skodderne er slået for og alle minder
mig om nogle andre 6) Sommerfuglen sidder fast i gaden. Da jeg forsøger at få få den fri - disse gyldne pletter 7) Min hånds mønster 8) Pludselig fik jeg den tanke, at du slet ikke var i Argentina, men noget nær dit barndomshjem
Jeg er interresseret i den enestående udveksling mellem fotograf og den portrætterede, hvor nye historier vil blive fortalt gennem billeder og ord. Ved at lade den portrætterede interagere med stedet - sommetider på en uventet måde - gives der mulighed for at bevæge sig ind i en anden virkelighed. Den portrætterede og fotografen interagerer med stedet og skaber en ny måde at være til stede i verden på. Det kan lyde som en fantasi, noget man sætter sig i hovedet, men det handler om at få øje på det forvandlende element i fotografi- et, når en portrætteret f.eks bliver ét med et træ.
1) Prøv at tage et billede, hvor både skjorten og sjalet hænger på skabet. Jeg er i fotografiet og står ved siden af kufferten og tæppet på sofaen. 2) På bjerget fandt jeg vejen kun trådene af lysende byer 3) Hun tænkte på farverne og blomsterne indimellem 4) Står der en svag skyggeperson i en dør? Eller kan man se noget af hans hånd? 5) & ingen dyr bortset fra dem i træerne foran pubben der venter på at folde sig ud i tid.
Fotografi og fortælling
Jeg søger at indfange og skabe en poetisk virkelighed - at anskue fotografiet som en forestilling om det, der kunne være - og lade de portrætterede komme tilsyne og lede efter ståsteder i en verden vibrerende af lys og stemninger. Til mine fotografier knytter jeg tekster eller lange titler, om man vil. Fortællingerne kredser om menneskene i bylandskabets rum, og ligesom fotografierne handler de om virkelighedens flertydighed og poetiske kvalitet og vil undersøgende knytte sig til fotografiets univers på deres egen sære og drømmende måde. Jeg inspireres af de historier, som folk på min vej fortæller mig om deres liv. Teksterne kommenterer ikke fotografierne, men er selvstændige værker – en slags tekst-billeder, og fotografierne kommenterer heller ikke teksterne. Men i tekst og billede kredser jeg om den samme poetiske oplevelse af verden og de erfaringer af skønhed, den kan åbne for.
1) Et vandfald løber ned af dagen, og her er jeg med min kæmpestore citrontærte. 2) Bladene forsvandt lysende, kuglerunde 3) Jeg kan se en lille seng inde i rummet. Den er grøn. Nogle gange kan jeg høre blondegardinet, selvom vinduet aldrig er åbent 4) Har jeg startet en dagbog og efterladt mine sko med stjernerne på inde i Botanisk Have i Buenos Aires?
Fie Tanderup blev født i 1972 i Danmark. Hun blev uddannet fra Litteraturhistorie på Aarhus Universitet og fra L’École Nationale Superieure des Beaux Arts, in Paris; og fra Det Jyske Kunstakademi i 2002.
Hun har en associativ og procesorienteret tilgang til fotografi, tekst og installation, som hun kredser om i sin praksis. At lade drømme flyde, hvilket får os til at stille spørgsmål til verden på ny, optager hende som kunstner. Hun kredser om det mystiske. Hendes fotografier er som still-billeder fra en film vibrerende mellem drøm og virkelighed. På den måde underminerer hendes fotografier fotografiets sandhedsværdi ved at etablere en parallel virkelighed, hvor nye fortællinger finder sted i en cirkulær tid. Fortid og nutid overlapper hinanden i de rum, hendes fotografier skaber. Hun udforsker et område mellem virkelighed og fantasi - mellem beskueren og stedet, og på samme tid finder en dramatisering sted i et åbent rum, hvor nye fortællinger kan vise sig.
Fie Tanderup har blandt andet udstillet hendes fotografiske værker på Fotofestivallen: Encuentros Abiertos, Festival de la Luz i Buenos Aires og på Aleppo International Photofestival i Syrien og i Kühlhaus i Berlin, og på Museum Ovartaci og på SE Center for Photography i South Carolina. Hun har senest udstillet hendes serie:”Light & Silver” på Festival de Fotografia Artistica i Tucuman i Argentina.